Butter chicken

PORTIONS: 4 PERSONER. 1TIME OG 30 MIN
Butter chicken – created on the CHEF CHEF app for iOS kae2970 (Kenny)

BY

kae2970

Kenny
0
0
6 years ago
100 g yoghurt, naturel
2 tsk chiliflager
1 tsk kardemomme, stødt, eller 3 kardemommekapsler, knuste
1/2 tsk nellike, stødt
2 tsk garam masala
2 tsk spidskommen
2 fed hvidløg, knuste og finthakkede
1 spsk ingefær, friskrevet
1 tsk gurkemeje, stødt
1 dåse hakkede tomater
500 g kyllingebryst, skåret i tern
50 g smør
2 spsk olivenolie
1 løg, skåret i skiver
1/2 dl piskefløde
flagesalt
sort peber, friskkværnet
Tilbehør
2 håndfulde frisk koriander
indisk salat, ris, naanbrød


Fremgangsmåde
Blend yoghurt, chili, nellike, spidskommen, kardemomme, gurkemeje, ingefær, garam masala, hvidløg og dåsetomater sammen til en lind sauce, som hældes over kyllingestykkerne.

Lad kyllingen trække i minimum 30 minutter i køleskabet – og meget gerne endnu længere tid.

Smelt smør og olie i en sauterpande.

Sautér løgene til de bliver bløde og blanke.

Tilsæt kylling, sauce og fløde.

Lad det simre ved lav varme i 30-35 minutter, eller til kyllingen er mør og smag til med lidt salt og peber.

Server med indisk salat, naanbrød, kogte ris og koriander i rigelige mængder.