Afrikanskinspireret suppe
PORTIONS: 4 PERS.
BY
foodfreakdk
Lars Rosengren
0
0
7 years ago
150g løg
1 spsk. Smagsneutral olie
1 spsk. Karry
1 spsk. Fintrevet frisk ingefær
1 ds. Hakkede tomater
7 dl. God grønsagsbouillon
2 spsk. Peanutbutter
2 kyllingebryst
200g kartofler
50-75g spinatblade, friske
1 ps. Saltede peanuts
Pil og skær løgene i mindre tern. Steg dem i olien i en gryde i et par minutter, til de bliver blanke. Tilsæt karry og ingefær og steg i 1 minut. Hæld de flåede tomater, grønsagsbouillonen og peanutbutter i gryden og pisk med et piskeris, så peanutbutteren fordeler sig.
Skræl og skær kartoflerne i tern på ca. 1,5 x 1,5cm. Skær kyllingebryst ud i ca. samme størrelse tern. Kom begge dele i suppen og lad det simre i 30 minutter. Smag til med salt og peber.
Skyl spinaten godt i koldt vand.
Ved servering kommes nogle spinatblade i en dyb tallerken og suppen hældes over. Drys derefter hakkede peanuts over og lidt citronsaft.
Som tilbehør kan anbefales ciabatta brød. Eventuelt flækket, smurt med pesto, drysset med parmesan og grillet i ovnen.
Velbekomme!
Lars