Bagt kylling og ris

PORTIONS: 4
Bagt kylling og ris – created on the CHEF CHEF app for iOS Annesbedstemad (Anne Frederiksen)

BY

Annesbedstemad

Anne Frederiksen
2
2
6 years ago
Ingrediensliste

2-3 fed hvidløg (kommer an på hvor meget hvidløg man er til)
2 stk. løg (rødløg eller alm. hvide løg - du tager det du har ;-) )
5 spsk. olie/smør (rapsolie, solsikkeolie eller olivenolie - hvad end du har)
500 ml. vand
2 stk. hønsebouillionterning
4 stk. kyllingefilet - gerne inderfilet
300 g. brune ris (eller alm. hvide ris, men brune ris var lige det vi havde i skabet)
2 dl. madlavningsfløde
Pamasanost

Evt. revet parmesanost
Krydderier til at krydre kylling

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Start med at hakke løg i fine tern. Pres hvidløg i en hvidløgspres eller hak den meget fint.
2. Find et lille ovnfast fad. Hæld 2 spsk. olie, hakket løg og hvidløg i. Rør det hele godt rundt med en ske eller gaffel.
3. Bag denne blanding i ovnen i 10 min.
4. Imens at løg-hvidløgsblandingen bager i ovnen, så gør du de resterende ting klar. Kog 500ml. vand i en elkedel eller i en lille gryde. Bland kogende vand med din hønsebouillionterning og rør rundt og sæt til side.
5. Vej ris af. Fjern sener osv. fra kyllingefilet. Krydr din kylling med lige præcis de krydderier du ønsker. Vi lavede en blanding af paprika, hvidløgspulver, timian, salt og peber og lidt olie og vendte kyllingen i dette.
6. Når de 10 min. er gået, så tager du fadet ud af ovnen.
7. Tilsæt nu ris og kyllingebouillion med vand og rør det hele godt rundt med en gaffel eller ske.
8. Placer til sidst dine kyllingefileter oven i fadet. Drys parmesanosthenover. Dæk fadet med sølvpapir og sæt det ind i ovnen i 30 min.
9. Når de 30 min. er gået, så tages fadet ud af ovnen. Sølvpapir fjernes. Tilsæt 1 dl. fløde og lidt ekstra parmesan, rør det hele godt rundt. Tilsæt evt. også lidt revet parmesanost.
10. Sæt fadet ind i ovnen igen i 15 min.
11. Tag fadet ud og lad det stå og trække i 5 min. Server evt. med revet parmesanost, limebåde og lidt friskhakket persille. Ville også være lækkert at servere en frisk bønnesalat til