Indigo Manitoba brød

PORTIONS: 2
Indigo Manitoba brød – created on the CHEF CHEF app for iOS jespersmad (Jesper Sørensen)

BY

jespersmad

Jesper Sørensen
0
0
7 years ago
150 gram Indigo mel (letsigtet)
300 gram Manitoba mel
50-100 gram Hvedemel
10 gram Bageenzym
15 gram hvedesur
5,5 dl vand
2 tsk salt
3 gram tørgær

Ælt ingredienserne i røremaskine, indtil dejen slipper skålen og den er strækbar og elastisk.
Læg dejen i en oliesmurt beholder og stil den, overdækket med låg/madfilm, på køkkenbordet et par timer til hævningen er kommet i gang. Sæt derefter dejen i køleskabet minimum 24 timer.
Tag dejen ud af køleskabet 2 timer før du går videre..
Hæld dejen ud på et mel-strøet bord, fold dejen et par gange hver vej, og del dejen i to, og stram de to dej portioner godt op. Til runde brød, foldes bunden op i centrum af dej-kuglen, til aflange brød, strækkes dejen aflang, og dejen rulles fra den ene ende, til den anden.
Læg dejene i hver deres hævekurve (1 liter), der i forvejen er strøet med mel, og sæt dem til hævning et lunt sted, under et fugtigt viskestykke e.l. og et stykke plastik ovenpå.

Sæt en bradepande i bunden af ovnen og opvarm den til højeste temperatur.
Når brødene er hævet til dobbelt størrelse, vendes de ud på bagepapir, snit dem og sættes i ovnen med en bagespade (gerne på bagesten), hæld 1-2 dl vand fra hanen i bradepanden.
Efter 5 minutter dæmpes varmen til 240*, efter yderligere 10 minutter, tages bradepanden ud af ovnen. Bag brødene yderligere 15 minutter.