Chokoladeboller

PORTIONS: 26 STK.
Chokoladeboller – created on the CHEF CHEF app for iOS gjedig (Gitte Jedig )

BY

gjedig

Gitte Jedig
0
0
5 years ago
Dej:
50 g. gær
2,5 dl. lunken vand
knap 2 tsk. salt
3,75 spsk. sukker
3-4 tsk. kardemomme, stødt
125 g. blødt smør
5 dl. creme fraiche (18 %)
3 små æg
250 g. mørk chokolade
ca. 1 kg. hvedemel

Pynt:
1 æg
Perlesukker

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker og kardemomme. Bland det bløde smør i sammen med creme fraiche og de 3 æg. Ca. halvdelen af melet tilsættes og chokoladen hældes ned i den bløde og klistrede dej. Dernæst tilsættes resten af melet lidt efter lidt, og mere mel kan tilsættes, hvis dejen føles alt for klistret. Dejen skal være meget blød og lidt klæg, men skal dog kunne formes og arbejdes med i hånden efter hævning.

Når dejen er æltet godt igennem stilles den til hævning i ca. 30-45 minutter. Herefter slåes dejen ud på et bord og deles i 26 lige store stykker, som formes til boller, der sættes på en bageplade beklædt med bagepapir. Bollerne dækkes til med et viskestykke og hæver endnu en gang - denne gang i ca. 20 minutter.

Varm ovnen op på 200 grader, pensl bollerne med et sammenpisket æg, drys med perlesukker og bag de lækre chokoladeboller ved 200 grader i ca. 15 minutter eller indtil de er godt gyldne og sprøde i toppen.