Vikingegryde
PORTIONS: 4-6
BY
Vester-Chef
Nicolaj Vestergård
5
5
7 years ago
200 g champignon
1 porre
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk karry
1 spsk sød paprika
400 g skinkestrimler eller skært svinekød skåret i tern
100 g bacon i tern
2 store spsk koncentreret tomatpuré
2,5 dl piskefløde
100 g cremefraiche 38%
salt og friskkværnet peber
1 stor spsk kokosolie eller smør til stegning
SÅDAN
1. Hak eller snit løg, hvidløg, champignon og porrer fint. Jeg hakkede faktisk svampene også. Vega er ikke helt tosset med champignons konsistens, men når de er hakkede, bemærker hun dem ikke.
2. Opvarm smør eller kokosolie i en gryde og steg de hakkede løg, hvidløg, champignon og porre sammen med karry og paprika. Lad det stege i ca. 5 minutter.
3. Brun skinkestrimler og bacon ned oveni blandingen. Lad det stege sammen i yderligere 5 minutter.
4. Tilsæt tomatpuré og fløde, rør rundt og lad det simre i måske 10 minutter.
5. Når du er ved at være klar, rører du cremefraiche ud i sovsen og smager til med salt og peber.
Server med blomkålsris eller almindelige ris (eller prøv at blande de to halvt af hvert, hvis familien ikke helt køber idéen om blomkålsrisene.) Når sovsen er god, går det normalt meget nemmere.