Æbleboller
PORTIONS: 15-20 STK
BY
cillebonnichsen
Cæcilie Bonnichsen
0
0
9 years ago
Ingredienser:
• 4 dl koldt vand
• 1 dl yoghurt natural, A38 eller
ymer
• 15 g gær (50 g hvis bollerne skal
bages med det samme)
• 50 g græskarkerner
• 50 g havregryn
• 175 g groft revet æble
• 1 1/2 tsk salt
• 1-2 tsk ægte kanel
• 100 g fuldkornsmel
• 250-400 g hvedemel
• 1 æg til pensling
Fremgangsmåde: Rør gæren ud i det kolde vand og tilsæt yoghurt, salt, græskarkerner, havregryn, kanel og revet æble. Rør derefter fuldkornsmel i, og lad det stå i 5 minutter, så havregrynen, græskarkernerne og mel lige kan suge lidt væde til sig.
Rør nu lidt efter lidt hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den ikke kan røres i længere. Det er ikke nødvendigt at ælte dejen med hænderne.
Sæt film over skålen og sæt den i køleskabet natten over eller omkring 8-12 timer. Hvis der er brugt mere gær, så vil en halv times hævning i en skål på køkkenbordet være fint.
Form æblebollerne runde med en ske og lidt koldt vand på hænderne, sæt dem på en bageplade med bagepapir og varm ovnen op til 250 grader.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg.
Bag bollerne i 4 minutter ved høj varme, skru derefter ned til 175 grader og bag færdig i 8-15 minutter.
Æbleboller er færdige når de ser gyldne og lækre ud, og er sprøde i skorpen, men stadig giver en smule efter ved tryk.