Rugbrød med mørkt øl
PORTIONS: 1 STK I 2 L FORM
BY
Rosqvist54
Claus Rosqvist
1
1
8 years ago
Rugbrød
Ingredienser:
300 gram knækkede rugkerner -
5 dl mørk øl - jeg brugte en mørk porter
2 dl surdej -
2 spsk flagesalt -
10 gram gær -
15 gram brændt maltmel - kan udelades, men er med til at farve brødet
350 gram rugmel -
birkes til toppen -
200 gram fuldkorns speltmel eller hvedemel -
yderligere 200 gram almindelig hvedemel til dagen efter -
Vejledning:
Start med at dække rugkernerne med vand i en skål og lad den stå overdækket, natten over.Bland dernæst dejen ved at blande øl, gær, surdej, salt og maltmel og dernæst blande rugmel og fuldkornsmel i. Bland dejen grundigt i ca. 5 minutter.Lad dejen hæve overdækket natten over.Næste dag hældes så meget væde så muligt fra kernerne og de tilsættes dejen. Der vil stadigvæk være en del væde i kernerne så tilsæt nu også de ekstra 200 gram hvedemel.
Man kan godt vælge at bruge rugmel på dette stadie, så får man et mere fast brød, men hvedemelet er rigtig godt til at lave et blødt rugbrød.
Bland det hele godt sammen og smør en form med olie (f.eks. rapsolie) og hæld dejen over i formen.
Lad dejen hæve overdækket i ca. 1-2 timer, den skal i en forvarmet ovn på 180 grader i 2 timer, lige når den har hævet op over kanten på formen.
Efter bagning skal rugbrødet køle af i 1 times tid og derefter pakkes ind i et vådt viskestykke og hvile yderligere et par timer. Undervejs prikkes der hul i skorpen og der vædes med vand for at forhindrer at toppen af skorpen bliver for hård.
Så er der serveret dejligt hjemmelavet rugbrød med bløde rugkerner