Kylling i karry

Kylling i karry – created on the CHEF CHEF app for iOS Hjemmelavetmad (Cecilie)

BY

Hjemmelavetmad

Cecilie
0
0
10 years ago
Det skal du bruge til kylling i karry:
4 kyllingeoverlår
1 løg
500 g markchampignoner
2 spsk olivenolie
2-3 tsk karry
ca. 5 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
1 dl mælk
3 spsk hvedemel
salt

Spidskålsalat:
1 lille spidskål, gerne rødt
2 spsk olivenolie
2-3 spsk friskpresset citronsaft
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:

Ris (beregn 1 dl rå ris pr. person)

Sådan gør du:
Skær benene af kyllingelårene, og skær derefter kødet i store tern.
Pil og hak løget. Rens champignonerne, og skær dem i skiver.
Brun kyllingekødet i 1 spsk olie i en gryde. Læg det over på en tallerken. Steg løg og champignoner i resten af olien i gryden, til champignonerne er brune og dufter. Tilsæt karry, og steg det med et øjeblik. Læg kødet tilbage i gryden, og hæld bouillon ved, til det netop dækker. Bring det hele i kog, og lad saucen koge ved svag varme i 20 minutter.
Pisk mælk og mel sammen, og rør jævningen i saucen. Lad saucen koge i 15 minutter, og smag retten til med salt og evt. karry.
Kog risene efter anvisningen på pakken.

Spidskålsalat:
Skyl spidskålen, og snit den fint. Bland kålen med olie og citronsaft, og smag til med salt og peber.

Server kylling i karry med kogte ris og spidskålsalat.