Tikka Masala
BY
Hjemmelavetmad
Cecilie
0
0
10 years ago
Marinade:
500 g kylling i strimler
1 dl græsk yoghurt
2 fed hvidløg
1 spsk ingefær
1/2 frisk chili
5 blade frisk koriander
2 tsk garam masala
1 tsk gurkemeje
2 tsk groft havsalt
Saften fra en lime
Sovs:
1/2 løg
2 fed hvidløg
2 tsk ingefær
1/2 dl mandler
1 lille dåse koncentreret tomatpuré
1 tsk gurkemeje
3 dl vand
1/2 dl piskefløde
Indisk agurkeraita:
1,5 dl græsk yoghurt
1 agurk
1 tsk salt
1/2 tsk spidskommen
Sådan gør du:
Hak hvidløg, chili og ingefær fint og hæld det sammen med krydderierne, 1 dl græsk yoghurt og limesaften i en lille plastikpose sammen med kyllingestrimlerne. Pres luften ud af posen og bind en knude - derefter er det meget nemt at ælte tikka masala marinaden godt rundt om kyllingestykkerne. Læg posen i køleskabet i mindst 1 time, gerne et døgns tid.
Hak løg, hvidløg, mandler og ingefær og svits det kort på en sauterpande inden du tilføjer tomatpuré, gurkemeje og vand. Varm sovsen op og tilføj posen med de marinerede kyllingestrimler. Læg låg på tikka malasala retten og lad det simre i 15-20 minutter indtil kyllingen er gennemstegt.
Ris:
Imens tikka masalaen står og simrer, hælder du risene i en gryde, kommer vand og salt ved og skruer helt op for blusset. Når det koger skruer du ned så risene kun lige står og småkoger. Læg låg på og lad det stå og koge indtil vandet er kogt væk - det plejer at passe med at kyllingen er gennemstegt.
Indisk agurkeraita:
Hak agurken og bland den sammen med den græske yoghurt - smag til med salt og spidskommen. Det giver et fint, let og frisk supplement til den gode kraftige smag fra tikka masalaen. Drys lidt hakkede korianderblade eller persille over retten og server!