Gulerodssuppe med kokusmælk

PORTIONS: 2 PERSONER
Gulerodssuppe med kokusmælk – created on the CHEF CHEF app for iOS Poulsen (Frida)

BY

Poulsen

Frida
3
3
8 years ago
Ingredienser:
300 g gulerødder
100 g sød kartoffel
lidt olie til stegning
1 løg, hakket
3 fed hvidløg i skiver
2 spsk. revet ingefær
5 dl grøntsagsbouillon
1 lille dåse kokosmælk (125 g)
saft af ½-1 limefrugt
salt

Topping:
2 spsk. ristede græskarkerner
¹⁄3 bundt forårsløg i tynde skiver

Fremgangsmåde:
1. Skræl gulerødder og sød kartoffel, og skær begge dele i grove stykker.
2. Sautér gulerødder og kartoffel i lidt olie i en varm gryde. Det skal ikke tage farve, men må gerne sautere i 5-10 minutter under omrøring. Kom løg, hvidløg og ingefær på, og lad det varme med i et minut eller to.
3. Hæld bouillon på, og lad din gulerodssuppe koge under låg i 20 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.
4. Blend den kogte gulerodssuppe med en stavblender, og kom kokosmælk på. Kog igen i 5 minutter, og smag til med limesaft og salt.
5. Servér straks gulerodssuppe med kokosmælk og ingefær toppet med græskarkerner, forårsløg, ingefær og chili. Og evt. med brød til.