Tarte au citron

PORTIONS: 1 TæRTE
Tarte au citron – created on the CHEF CHEF app for iOS Emilo (Emil)

BY

Emilo

Emil
4
4
5 years ago
Lene (Lene Kessler )Lene5 years agoMUMS!! Den er bare god!!
Ingredienser :


Mørdej :

250 g mel

170 g smør

60-70 g flormelis

2 tsk vaniljesukker

1 lille æg

Et lille nip salt


Citron-creme :

Fileter af 2 citroner

Revet skal af 1 citron

100 g sukker

2 hele æg + 2 blommer

2 dl fløde


Italiensk marengs :

125 g æggehvide

200 g sukker

1 dl vand



Fremgangsmåde:

Til mørdejen smuldres smørret i melet sammen med flormelis, vaniljesukker og salt. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt - den må ikke æltes. Dejen skal hvile en times tid i køleskabet. Så bager man dejen i en passende form "blindt" - det vil sige, man lægger et stykke bagepapir over dejens bund og sider og fylder formen med fx tørrede ærter, så dejen ikke hæver op under bagningen, som foregår ved 220 grader i ca. 15 min. Derpå fjernes ærter og bagepapir og tærten får fem minutter til i ovnen.

Til cremen blendes citronfileterne med skal, sukker, æg og æggeblommer, hvorpå fløden blandes i. Hæld cremen i tærtebunden og bag den ved 150 grader i cirka 30 minutter, eller til cremen har sat sig. Lad tærten køle af.

Til den italienske marengs kommes sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til en klar, lidt tyktflydende sirup. Imens piskes æggehviderne til skum, hvorpå den kogende sukkerlage lidt efter lidt tilsættes, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet lidt af. Kom den derpå i en sprøjtepose.

Tag tærten ud og dekorer den med marengsmassen. Sæt den tilbage i ovnen under grill til marengsen er let gylden. Lad tærten køle af før den spises.
Lene (Lene Kessler )Lene5 years agoMUMS!! Den er bare god!!