surdejsrugbrød (Glutenfri)

PORTIONS: 1 BRøD
surdejsrugbrød (Glutenfri) – created on the CHEF CHEF app for iOS frustrutskørt (Kirsten Lund Bøgedal)

BY

frustrutskørt

Kirsten Lund Bøgedal
0
0
9 years ago
Del 1 Surdej:
50 g glutenfri havremel
1 1/2 dl lunkent vand
2 tsk honning
2 g gær

Det hele røres sammen i et stort syltetøjsglas og læg låget løst på.
Står ca 1/2 - 1 døgn ved stuetemperatur.

Del 2 fordej:
Surdej
2 dl lunkent vand
130 g glutenfri mel (ris, teff, boghvede, havre eller hirse) (3-4 slags)

Det hele røres jævnt i en stor skål. Skal stå 8-12 timer ved stuetemperatur. (Kan stå 18 timer, hvis det passer bedre i tidsplanen)

Del 3 Dej:
fordej
2 1/2 dl lunkent vand
10 g fiberHusk
14 g (3 spsk) olie
1 tsk salt
1-2 spsk sovsekulør
70 g glutenfri havregryn
70 g boghvedegryn
40 g maizena el. kartoffelmel
80 g boghvedekerner
60-80 g solsikkekerner
60 g sesamfrø
40 g hørfrø
2 spsk æblefibre
Evt 1 spsk glutenfri maltekstrakt

Fordej, salt, olie, kulør, (maltekstrakt) og fiberHusk røres sammen, tilsæt vandet og lad trække 5 minutter.
Alle kerner og gryn samt æblefibre røres i. Kartoffelmel røres i til dejen er jævn.
Dejen hældes i en stor rugbrødsform (2 L).
Står ved stuetemperatur og hæver 1-2 timer. Jo længere hævetid = mere syrligt brød.

Sættes i en kold ovn på nederste rille og bages i 1 time 10 minutter ved 200 grader.

Ønskes en mere maltet rugbrødssmag kan der tilsættes 2 spsk rismalt inden grynene. Rismalt fås i specialforretninger på nettet.