Blødende chokoladekage

PORTIONS: 6
Blødende chokoladekage – created on the CHEF CHEF app for iOS KennethMerrild (Kenneth Merrild)

BY

KennethMerrild

Kenneth Merrild
36
36
3 years ago
Molleux au chocolat: Blødende chokoladekage

Ingredienser:
2 spsk smeltet smør
+ 125 g smør
125 g mørk chokolade
4 æg
75 g sukker
40 g mel
6 aluminiumsforme
florsukker til pynt
evt. en god is

Sådan laver du blødende chokoladekage:
Tænd ovnen på 200°. Smelt 2 spsk smør, og pensl formene med det smeltede smør. Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg og sukker sammen til det er skummende, tilsæt mel.
Pisk smeltet chokolade og smør sammen til en homogen masse, og hæld blandingen i dejen. Rør sammen til dejen er ensartet.

Fordel dejen i formene. Bag dine molleux au chocolat i 6 min., og lad dem afkøle i 5-6 min. før de tages ud af formene og serveres.

Hjertet af en blødende chokoladekage skal meget gerne være flydende. Drys med lidt florsukker.

Værn om den bløde midte
Dejen til blødende chokoladekage kan laves i forvejen og fordeles i formene. Opbevar de ubagte kager på køl til de skal bages. Blødende chokoladekage bør ikke bages på forhånd, for når de køler helt ned, forsvinder den bløde midte.

Server blødende chokoladekage med din yndlingsis til. Det er meget delikat at servere en dessert, hvor det varme møder det kolde.