Tærte m. feta, asparges, tomat

PORTIONS: 4-6 PERSONER
Tærte m. feta, asparges, tomat – created on the CHEF CHEF app for iOS Notmyproblem (Sofie Ahlburg)

BY

Notmyproblem

Sofie Ahlburg
5
5
5 years ago
Dej:
200 g hvedemel (el. 150 g hvedemel og 50 g fuldkornsmel)
1/2 tsk salt
50 g smør
100 g kvark eller fromage frais

Fyld:
400 g grønne asparges
2 fede hvidløg
1 spsk jomfruolivenolie
200 g små stilktomater
60 g fetaost
3 spsk hakket oregano eller 1 1/2 spsk tørret.

Æggemassen:
3 æg
2 dl kvark/fromage frais
1 dl piskefløde
1 1/2 tsk salt
Friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft). Bland mel og salt i en stor skål. Skær smørret i små tern og smuldr det i melet. Saml dejen med kvark og evt. lidt vand. Rul dejen ud med kagerullle på et bord dysset med mel og kom dejen i en smurt tærteform på ca 24-26 cm i diameter. Prik huller i bunden med en gaffel.
Forbag tærtebunden i den varme ovn i 10-15 min, til den er let gylden.

Skær de nederste 5 cm af asparges og kasser dem. Skær asparges i stykker på ca. 5 cm. Hak hvidløget groft. Varm olien på en pande og steg aspargesene ved høj varme i et par minutter. Tilsæt hvidløg det sidste minut.

Skær tomaterne i halve. Smuldre fetaosten og hak oreganoen. Pisk alle ingredienserne til æggemassen sammen. Fordel asparges, fetaost, tomat og oregano på den varme tærtebund. Hæld æggemassen udover.
Skru ovnen ned til 180 grader og bag tærten i ca. 30-35 minutter, til æggemassen er fast når man trykker let på den.