Chile con Carne - Den hurtige

PORTIONS: 6
Chile con Carne - Den hurtige – created on the CHEF CHEF app for iOS Martine (Martine Aabye)

BY

Martine

Martine Aabye
6
6
10 years ago
Denne opskrift er super-hurtig og nem og kan sagtens laves en travl hverdag.
Men den kan også sagtens spices op ved at bruge f.eks. "rigtig" oksekød i stedet for hakket eller lege med at tilsætte chokolade, øl eller hvad man har lyst til.

Ingredienser:
Stegeolie eller smør
500 g hakket oksekød
1 løg
Chilipulver, stærk (kan fås i de fleste velassorterede grønthandlere)
3 dåser chili beans (fås i SuperBrugsen, Føtex o.l. - røde kidney bønner duer IKKE!)
1-2 dåser hakkede tomater
1 stor dåse tomatpuré
Evt. 1 rød eller gul peberfrugt

Tilbehør:
Creme fraiche
Bredbladet persille
Jalapeños, stærke
Basmati ris eller flutes

1. Hak løget, svits det i fedtstof i en stor gryde og brun det hakkede kød af.

2. Tilsæt salt og chili.

3. Tilsæt bønnerne og rør godt rundt.

4. Tilsæt de hakkede tomater og varm op.

5. Tilsæt tomatpuréen og rør godt.

6. Smag til med salt og chili. Retten kan nu stå og simre så længe det skal være - jo længere den står, jo tykkere og bedre bliver den.

7. Inden servering tilsættes evt. peberfrugter i tern.

Servér med creme fraiche, stærke jalapeños og bredbladet persille samt basmati-ris eller flutes.

Meget velegnet til frysning!