Intervalstegt oksesteg

PORTIONS: SE NEDENFOR
Intervalstegt oksesteg – created on the CHEF CHEF app for iOS Martine (Martine Aabye)

BY

Martine

Martine Aabye
3
3
10 years ago
Intervalstegning er for dem, som ikke har tid til langtidsstegning, men stadig ønsker så vidt muligt at opnå ensartet stegning hele stegen igennem uden den kedelige gennemstegte overgangszone ind mod midten af stegen.
Denne opskrift giver rødt kød, men intervaltiderne kan justeres efter ønske.

Ingredienser:
Oksesteg - kan være oksefilet, culotte el.l.
Salt

1. Hvis du har tid, så gourmetsalt din steg: Gnid stegen godt og jævnt ind i 7 g fint salt per kg kød, pak den i husholdningsfolie og læg den i køleskabet natten over.

2. Tag stegen ud så tidligt som muligt samme dag, som du skal stege den, så den når at få stuetemperatur.

3. Puds stegen (fjern sener) og snit sværen, hvis nødvendigt. Salt godt med groft flagesalt.

4. Sæt stegen i ovnen på en rist ved 180 grader, tag den ud og lad hvile og sæt den ind igen (sæt ind/tag ud/sæt ind) med tidsinterval afhængigt af stegens vægt:
1,0-1,3 kg: 10 min.
1,3-1,5 kg: 12 min.
1,5-1,7 kg: 15 min.
>1,7 kg: 20 min.
OBS! Sidste stegeinterval skal kun vare indtil stegetermometeret når op på 57 grader!

5. Tag stegen ud, pak den ind i 4 lag sølvpapir og lad den hvile 1/2 time

6. Skær stegen ud på tværs af kødfibrenes længderetning. På en culotte startes ved spidsen og retningen vendes, når man er nået halvvejs.

Servér f.eks. med knuste kartofler, hjemmelavet bearnaise og bagte tomater