Jødekager

PORTIONS: CA. 75 KAGER
Jødekager – created on the CHEF CHEF app for iOS Martine (Martine Aabye)

BY

Martine

Martine Aabye
4
4
10 years ago
250 g smør
330 g mel
200 g sukker
2 store æggeblommer
1 æggehvide
Kanel
Mandler

Generelt: Rør mindst muligt i dejen!

1. Bland koldt smør og mel, gerne med en røremaskine.

2. Tilsæt sukker og æggeblommer og rør indtil ensartet.

3. Form en rulle med diameter svarende til kagens ønskede størrelse og pak rullen ind i husholdningsfilm.

4. Læg i køleskabet 2-3 timer eller i fryser i ca. 1 time.

5. I mellemtiden smuttes mandlerne (læg mandlerne i kogende vand i ca. 15 min og "smut" dem herefter ud af skallen) og de hakkes groft.

6. Tag dejen ud og tænd ovnen på 200 grader. Har dejen været i fryseren kan den med fordel ligge i et kvarters tid ved stuetemperatur.

7. Skær tynde skiver (ca. 1 1/2 - 2 mm) af dejen med en skarp kniv og læg dem på bagepapir på en bageplade. Hvis dejen er meget kold, kan den have tendens til at smuldre eller skiverne kan bøje. Lad dejen ligge lidt længere eller skær forsigtigt - de bøjede skiver retter sig ud i ovnen.

8. Pensl med æggehvide

9. Drys med kanel, sukker og hakkede mandler.

10. Bag i ca. 8 minutter ved 200 grader indtil kagerne er gyldne.

11. Tag kagerne ud og lad dem køle af på en rist.