TOMATSUPPE
PORTIONS: 2 PERSONER (HOVEDRET)
Dejlig tomatsuppe med inspiration fra en Jamie Oliver-opskrift. Fin balance mellem tomaters og balsamicoeddikes sødme, og chiliens styrke.
1 kg modne tomater på stilk
1 frisk rød chili
4 fed hvidløg
1 stort eller 2 små rødløg, grofthakket
4 spsk balsamicoeddike
Frisk basilikum
Lidt cremefraiche
Olivenolie
Salt & peber
Tænd ovnen på 220 grader. Skyl tomater og skær dem i kvarte hvis du bruger store tomater / halve hvis du bruger cocktailtomater (hvis du bruger cherrytomater, er det ikke nødvendigt at skære dem ud - men smid evt. et par store, skårne tomater med). Lad gerne nogle grønne kviste sidde på nogle af tomaterne.
Fordel tomaterne i en bradepande. Knus hvidløg, flæk+hak chillien og læg det i bradepanden. Dryp godt med olivenolie ud over, krydr godt med salt og peber, vend det hele sammen og sæt på øverste rille i ovnen i 15-20 minutter.
Svits rødløg i lidt olie ved middel temperatur til løgene er bløde. Hæld balsamico i og lad det reducere.
Tag tomaterne ud af ovnen og hæld i gryden. Tilsæt næsten al basilikum og blend suppen - så er den klar til servering.
Server med en klat cremefraiche og nogle basilikumblade.
LLKool7 years agoTak for opskrift - den er et hit.
AndreasSachse7 years agoDejligt at høre! Jeg bruger den også selv rigtig tit! 👍🏻