Do you prefer English?

Persondatapolitik


Marts 2014

Velkommen til CHEF CHEF ("CHEF CHEF", "vi", "os" eller "vores"). CHEF CHEF gør det nemt og sjovt at gemme og dele opskrifter – og lige så nemt at finde nye, inspirerende opskrifter fra venner og familie!

– Vores persondatapolitik forklarer, hvordan vi indsamler, bruger, deler og beskytter oplysninger relateret til vores app og website (“Tjenesten”), samt hvilke valg du har ift. til indsamling og brug af dine oplysninger.
- Ved at bruge vores Tjeneste accepterer du og er du indforstået med, at vi leverer en platform hvorigennem du kan lægge indhold ind i tjenesten - herunder billeder, opskrifter, kommentarer og andet materiale (“Brugerindhold”) - samt kan dele dette brugerindhold offentligt. Det betyder, at andre brugere kan fremsøge, se, bruge, eller dele alt det Brugerindhold, som du har offentliggjort gennem Tjenesten, i overensstemmelse med de vilkår og betingelser du finder i nærværende persondatapolitik samt vores “Betingelser for brug”, som kan findes på chefchef.me/terms/
– Vores politik gælder for alle besøgende, brugere og andre, der har adgang til Tjenesten ("Brugere").


1. OPLYSNINGER VI INDSAMLER

Vi indsamler følgende typer af information:
– Dit brugernavn, billede, navn, password og email-adresse, når du opretter en CHEF CHEF-profil.
– Profiloplysninger, du skriver på din brugerprofil (biografi, lokation og website). Disse oplysninger giver os mulighed for at hjælpe dig og andre med at blive fundet på CHEF CHEF.
– Brugerindhold (fx billeder, opskrifter, kommentarer og andet materiale), som du sender til Tjenesten.
– Kommunikation mellem dig og CHEF CHEF. For eksempel kan vi sende dig service-relaterede e-mails (fx skift af password, opdateringer af Tjenesten). Bemærk, at du ikke kan fravælge service-relaterede e-mails.
– Når du bruger vores Tjeneste, gemmer vores servere automatisk en log over din adfærd i Tjenesten. Oplysningerne giver os mulighed for at forbedre vores Tjeneste mest muligt.
– Vi bruger tredjeparts analyseværktøjer til at hjælpe os med at måle trafik og brugsmønstre ved besøg på vores website.


2. HVORDAN BRUGER VI DINE OPLYSNINGER?

Ud over nogle af de specifikke anvendelser af oplysninger beskrevet ovenfor, kan vi bruge dine oplysninger til at:

– Hjælpe dig med effektivt at få adgang til dine oplysninger, når du logger på.
– Forbedre, teste og overvåge effektiviteten af ​​vores Tjeneste.
– Udvikle og teste nye produkter og funktioner.
– Overvåge faktorer såsom samlede antal besøgende, trafik og demografiske mønstre.
– Diagnosticere eller løse teknologiske problemer.


3. DELING AF DINE OPLYSNINGER

Vi vil hverken udleje eller sælge dine oplysninger til tredjepart udenfor CHEF CHEF uden dit samtykke, bortset fra som anført i denne persondatapolitik.

3.1 PARTER, SOM VI KAN VÆLGE AT DELE DINE OPLYSNINGER MED

– Vi kan eventuelt dele anonymiseret data med andre parter; dvs. data hvor vi har fjernet de data der kan identificere dig.

3.2 PARTER, SOM DU KAN VÆLGE AT DELE DIT BRUGERINDHOLD MED

– Ethvert Brugerindhold, som du frivilligt offentliggør gennem Tjenesten, kan deles af andre.
– Offentligt Brugerindhold er søgbart for andre brugere og kan anvendes via vores CHEF CHEF API. Brugen af CHEF CHEF API’et er underlagt særlige brugsvilkår, som også indeholder de nærværende persondatapolitik.
– Hvis du fjerner Brugerindhold, som du har del gennem Tjenesten, kan kopier af dette indhold forblive synlig i webcaches og arkiverede sider af Tjenesten, eller hvis andre brugere eller tredjeparter, som bruger CHEF CHEF API’et, har kopieret eller gemt dette indhold.

3.3 HVAD SKER DER I TILFÆLDE AF EN ÆNDRING AF EJERSKAB?

Hvis vi sælger eller på anden måde overfører en del af eller hele CHEF CHEF eller vores aktiver til en anden organisation (fx i forbindelse med en transaktion som en fusion, et opkøb, konkurs, opløsning, likvidation), vil dine oplysninger såsom navn og email adresse, dit Brugerindhold og eventuelle andre oplysninger, der indsamles via tjenesten, kunne være blandt de emner, som sælges eller overdrages. Du vil fortsat eje dit Brugerindhold. Køberen eller erhververen er forpligtet til at leve op til de betingelser som er beskrevet i nærværende persondatapolitik.


4. HVORDAN GEMMER VI DINE OPLYSNINGER?

– Dine oplysninger, som indsamles via Tjenesten, kan blive gemt og behandlet i Danmark eller ethvert andet land, hvor CHEF CHEF har faciliteter.
– Ved at tilmelde dig og bruge Tjenesten, giver du samtykke til videregivelsen af ​​oplysninger til det land, hvor CHEF CHEF har faciliteter.
– Vi tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for sikkert at opbevare de oplysninger, der indsamles via Tjenesten.
– Du er til enhver tid selv ansvarlig for at hemmeligholde ​​dit unikke password og øvrige kontooplysninger, og til at styre adgangen til e-mails mellem dig og CHEF CHEF.


5. HVOR LÆNGE OPBEVARER VI DIT BRUGERINDHOLD?

Efter opsigelse eller deaktivering af din konto, kan CHEF CHEF opbevare oplysninger (herunder dine profiloplysninger) og Brugerindhold indenfor en kommerciel rimelig tid til backup, arkivering og/eller revision.


6. ANDRE HJEMMESIDER OG TJENESTER

Vi er ikke ansvarlige for brugen af hjemmesider eller tjenester som linker til eller fra vores Tjeneste. Husk at når du bruger et link fra vores Tjeneste til en anden hjemmeside eller tjeneste, så gælder vores persondatapolitik ikke for disse tredjepartshjemmesider og tjenester.
Hvis du bruger en tredjepartshjemmeside eller -tjeneste, og du giver dem mulighed for at få adgang til dit Brugerindhold, så gør du dette på eget ansvar.


7. SÅDAN KONTAKTER DU OS

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os via chefchef.me/support/


8. ÆNDRINGER I VORES PERSONDATAPOLITIK

CHEF CHEF kan ændre eller opdatere denne persondatapolitik – vi skal nok give dig besked om ændringer eller opdateringer. Din fortsatte brug af Tjenesten efter enhver ændring af vores persondatapolitik vil være ensbetydende med din accept af en sådan ændring.

Vilkår


Marts 2014

Ved at tilgå eller bruge CHEF CHEF accepterer du at være bundet af de her beskrevne vilkår. Tjenesten er ejet eller kontrolleret af CHEF CHEF IVS ("CHEF CHEF"). Hvis du ikke accepterer at være bundet af disse vilkår, må du ikke få adgang til eller bruge Tjenesten.


Grundlæggende vilkår

1. Du må ikke bruge voldelige, nøgne, delvist nøgne, diskriminerende, ulovlige, krænkende, hadefulde, pornografiske eller seksuelt ladede billeder og eller indhold via Tjenesten.

2. Du er ansvarlig for enhver aktivitet, der opstår via din konto, og du accepterer, at du ikke vil sælge, overføre, licensere eller overdrage din konto, dine followers, dit brugernavn eller dine kontorettigheder. Du står også ved, at alle oplysninger, du giver eller leverer til CHEF CHEF ved registreringen, og på alle andre tidspunkter, vil være sande, nøjagtige, aktuelle og fuldstændige, og du accepterer at du vil opdatere dine oplysninger for at opretholde dette.

3. Du accepterer at du ikke vil anmode om, indsamle eller bruge loginoplysningerne på andre CHEF CHEF-brugere.

4. Du er ansvarlig for at holde din adgangskode hemmelig og sikker.

5. Du må ikke bagtale, mobbe, misbruge, chikanere, true eller skræmme folk og du må ikke bruge Tjenesten til at skrive private eller fortrolige oplysninger, herunder dine eller andres kreditkortoplysninger, CPR-nummer, ikke-offentlige telefonnummer og ikke-offentlige e-mailadresser.

6. Du må ikke bruge Tjenesten til ulovlige eller uautoriserede formål. Du accepterer at overholde alle love og regler der gælder for deres brug af Tjenesten og dit indhold, herunder, men ikke begrænset til, love om ophavsret.

7. Du er alene ansvarlig for din adfærd og eventuelle data, tekst, filer, information, brugernavne, billeder, grafik, fotos, profiler, lyd-og videoklip, lyde, musikalske værker, forfatterskaber, applikationer, links og andet indhold eller materialer (samlet kaldet "indhold"), som du sender eller viser på eller via Tjenesten.

8. Du må ikke ændre, modificere eller tilpasse Tjenesten

9. Du må ikke tilgå CHEF CHEF API’et med andre midler end dem, der tillades af CHEF CHEF. Brug af CHEF CHEF API’et er genstand for en særskilt sæt af vilkår.

10. Du må ikke oprette eller indsende uønsket e-mail, kommentarer eller former for kommerciel eller chikanerende kommunkation (dvs. "spam") til nogen anden CHEF CHEF-bruger.

11. Du må ikke bruge domænenavne eller URL-adresser i dit brugernavn uden forudgående skriftlig tilladelse fra CHEF CHEF.

12. Du skal ikke forstyrre eller afbryde Tjenesten eller servere eller netværk forbundet til Tjenesten, herunder ved at sende nogen orme, virus, spyware, malware eller en anden kode af destruktiv eller forstyrrende natur. Du må ikke injicere indhold eller kode eller på anden måde ændre eller forstyrre den måde, nogen CHEF CHEF siden gengives eller vises i en brugers browser eller enhed.

13. Du må ikke oprette konti på Tjenesten gennem uautoriserede midler, herunder men ikke begrænset til brug af automatiserede scripts, bots etc.

14. Overtrædelse af disse Vilkår kan ved CHEF CHEFs egen vurdering resultere i opsigelse af din CHEF CHEF-konto. Du er indforstået med og accepterer, at CHEF CHEF ikke kan og ikke vil være ansvarlig for det indhold du har lagt ud på Tjenesten, og at du bruger Tjenesten på egen risiko.


Almindelige Betingelser

1. Vi forbeholder os ret til at ændre eller stoppe Tjenesten eller din adgang til tjenesten når som helst, uden varsel, og uden ansvar for dig og dit brugerindhold. Du kan deaktivere din CHEF CHEF-konto ved at rette henvendelse til CHEF CHEF. Hvis vi afbryder din adgang til Tjenesten eller du har bedt om at få deaktiveret din konto, vil dine fotos, kommentarer, likes, venskaber, og alle andre data vil ikke længere være tilgængelige via din konto (f.eks, vil brugerne ikke være i stand til navigere til dit brugernavn og se dine opskrifter), men disse materialer og data kan være lagret og alligevel blive vist i Tjenesten (fx hvis dit indhold er blevet videresendt af andre).

2. Vi forbeholder os retten til, efter eget skøn, at ændre disse Vilkår fra tid til anden. Medmindre vi foretager en ændring af juridiske eller administrative årsager, vil vi give rimeligt varsel før de opdaterede bliver effektiv. Du accepterer, at vi kan underrette dig om de opdaterede ved at lægge dem på Tjenesten, og at din brug af Tjenesten efter ikrafttrædelsesdatoen af ​​de opdaterede vilkår udgør din accept af de opdaterede Vilkår. Derfor bør du gennemgå disse Vilkår og eventuelle opdaterede vilkår, før du bruger Tjenesten. De opdaterede Vilkår vil være gældende fra det tidspunkt som måtte være angivet i de opdaterede Vilkår, og vil gælde for din brug af Tjenesten fra dette punkt fremad.

3. Vi forbeholder os retten til at nægte adgang til Tjenesten til enhver tid.

4. Vi forbeholder os ret til at trække ethvert brugernavn tilbage uanset årsag.

5. Vi kan, men er ikke forpligtet til at fjerne, redigere, blokere og/eller overvåge indhold eller konti, der indeholder ting som vi skønner overtræder disse Vilkår.

6. Du er alene ansvarlig for din interaktion med andre brugere af Tjenesten, enten online eller offline. Du accepterer, at CHEF CHEF ikke er ansvarlig for eller hæfter for andre brugeres laden og gøren. CHEF CHEF forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at overvåge eller blive involveret i tvister mellem dig og andre brugere. Brug din sunde fornuft når du interagerer med andre, herunder når du sender eller deler indhold eller andre oplysninger.

7. Du accepterer, at du er ansvarlig for alle datatrafikudgifter, du pådrager gennem brug af Tjenesten.

8. Vi forbyder crawling, scraping, caching eller på anden måde at få adgang til indholdet på Tjenesten via automatiserede midler, herunder men ikke begrænset til, brugerprofiler og billeder .


Rettigheder

1. CHEF CHEF gør ikke krav på ejerskab af noget indhold, du lægger på Tjenesten. I stedet giver du hermed CHEF CHEF en ikke-eksklusiv, royalty-fri, overførbar, verdensomspændende licens til at bruge det indhold, som du lægger på Tjenesten (“Brugerindhold”, som er underlagt CHEF CHEFs Persondatapolitik).

2. Du erklærer og garanterer, at: (i) du ejer det indhold som du lægger på Tjenesten eller på anden måde har ret til at videregive rettigheder hertil i overensstemmelse med nærværende Vilkår, (ii) at det indhold som du lægger på Tjenesten ikke overtræder eller krænker tredjepartsrettigheder, herunder, men ikke begrænset til, privatlivets fred, offentlige rettigheder, copyrights, varemærker og/eller andre immaterielle rettigheder, (iii) du accepterer at betale for alle royalties, gebyrer og alle andre skyldige pengebeløb forårsaget af indhold, du lægger på Tjenesten.

3. Tjenesten indeholder indhold, der ejes af eller er licenseret af CHEF CHEF ("CHEF CHEF-indhold"). CHEF CHEF-indholdet er beskyttet af copyright og varemærker, og CHEF CHEF ejer alle rettigheder til CHEF CHEF-indholdet Tjenesten.

4. CHEF CHEF navn og logo er varemærker tilhørende CHEF CHEF, og må ikke kopieres, imiteres eller anvendes helt eller delvist, uden forudgående skriftlig tilladelse fra CHEF CHEF.